Slip krogen

Kender du den?

Du er røget “på en krog”, noget du egentlig ikke har interesse i. Noget der sætter dit sind i kog.
Og du kan ikke rigtigt kontrollere det. Følelserne løber af med dig.
.
Der skal to til at kunne “kroge”
Jeg plejer at give det billede, at der kommer en krog og afsøger dit system – så skal der være noget, krogen kan hæge sig fast i, for at det virker. Hvis overfladen er glat (hvis du ingen issues har), vil der intet være.
Omvendt, hvis du er krogen – og søger noget du kan hægte dig på, så har det ingen interesse hvis du ikke “kan koble dig på noget”.
.
Vi kan også kalde det drama. Hvis ingen ryger med på vognen, så får du ingen energi af dramaet.
Og omvendt, den der forsøger at kroge dig, får ingen energi af dramaet – og går et andet sted hen.
.
Men hvorfor gør vi det?
Det er ganske enkelt vores underbevidsthed, der søger udvikling. Søger at gøre os opmærksom på, at der er noget vi skal kikke på. Noget der har behov for en højere bevidsthed.
Noget der ønsker transformation.
Smart, ikke?
.
Så meningen er selvfølgelig, at du skal bruge dramaet til at blive opmærksom på, at “der er noget i dig, der ønsker opmærksomhed”. Afvikling. Ikke “gå med” det. Som hvis du har skoldkopper, så er valget “ikke at klø i det”. For “at klø” er et forsøg på at slippe for følelsen i det, og det bliver det kun værre af. Så klø ikke. Giv det ikke mere energi. Men iagttag det. Få bevidsthed ind i det. Hæv vibrationen i det.
.
Buddhisterne har en tre trins metode:
1) Anerkend at du er midt i dramaet
2) Stop op, tag 3 opmærksomme åndedræt. Læn dig ind i situationen. Dyk ned i energien. Undersøg den. Affind dig med den. Smag den. Oplev den. Rør ved den. Hvordan føles den i kroppen. Iagttag hvad den fører med sig af tankerækker.
Bliv fortrolig med det hele, og træk hele tiden vejret opmærksomt.
Sådan lærer du stille og roligt ikke at blive forført af dramaet.
I løbet af processen bliver du årvågen og medfølende, og lærer at afstå fra at skade dig selv og andre.
Ingen tale eller handling. Kun fokus på at mærke energien, og blive ét med den.
Lade den passere, som alle andre energier.
3) Slap af og gå videre med dit liv.
Og hav en lethed omkring hele processen.
.
Nemt?
Nope. Enkelt, ja. Men du vil finde ud af, de fleste af os, har en tendens til at blive rastløse og kun kunne holde fokus i kort tid af gangen. Men det kommer med træning. Træning. Træning. Træning.
Og husk endelig at være åben for hjælp i processen. Det gør det lettere.
.
“When there is no desire,
all things are at peace.”
Lao Tzu 

Med ønsket om en bevidst og højtvibrerende ny uge til dig,
Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *