Astrologi og Corona Virus

Astrologi og Coronavirus

Sådan er det også ……..

For lang tid siden fik jeg en del erkendelser om,
at hvordan stjernerne står, har stor indvirkning på, hvordan jeg har det.
I forhold til det, der sker i mit liv.

Når jeg f.eks. er tung, har svært ved at tage mig sammen til noget, har det smådårligt ……. så har jeg efterhånden lært, at højst sandsynligt er der en stjernekonstellation, som er medvirkende.
Jeg tager stadig mit ansvar.
Jeg lærer min lektie.
Jeg kikker på, hvad der dukker op.
Får højnet bevidstheden i det.
Jeg stopper med at skubbe mig selv mod det, der “var planen”.

Men frem for alt
– jeg tager det ikke så personligt!
For der er noget større på spil.
Der er noget igang, som skubber til de mekanismer, som virker her på jord-planet.

Så jeg kikker efter åbningen.
Muligheden.
Og jeg giver efter, og gør noget, som faktisk gavner mig.
Som nærer mig.

I onsdags var en af de dage.
En gammel plade var i fuld sving.
En kendt rille, som jeg lige spillede igen og igen.

På et tidspunkt op af dagen kapitulerede jeg.
Kastede håndklædet i ringen, og gik op på terassen og nød solen.
Tog mig en lang siesta.

Og lige pludselig skiftede energien.
Som fra nat til dag.
Og jeg vidste
“nu er der sket et skifte i, hvordan planeterne står”.

Og da jeg senere talte med en veninde som er astroligi nørd, kunne hun bekræfte
– næsten på klokkeslet, hvornår skiftet skete.
Skiftet i, hvor planeterne stod.

Hvordan står de så lige nu, de der planeter?

Jeg forsøger at holde mig orienteret om, hvad der er i gang rent astrologisk.
Men det er kompliceret for en hjerne som min, som kan lide en enkel tilgang, og at tingene er let tilgængelige.
Som i verden, så er der mange aspekter i og af astrologi.

Mit eget forsimplede indtryk af, hvad der sker lige nu, inspireret af Camila (astrologi nørden ;-), er:
– med respekt for, at det selvfølgelig altid er forskelligt, hvordan det ydre påvirker os, da vores individulle horoskober jo er forskellige.

Saturn og Pluto er på banen lige nu.
De to tilsammen giver os en konfrontation med virkeligheden.
Kollektivt som individuelt.
Vi inviteres til at at forholde os til det, vi har skabt.

Saturn

Saturn står for struktur, regler, grænser, tid herunder også fortid og karma, alder. Alt der har med Jord-planet at gøre.

Saturn kan føles som tyngde, depression, frygt, begrænsning, strenghed og hårdhed.
Men den er også karmiske læreprocesser, præcision, elegance, at kende sin timing, og at give slip på alt det, der ikke ærer dig.

Man siger typisk om Saturn,
at der hvor den falder i dit horoskop,
kommer du til at lære at vende din største svaghed til din største styrke.

Altså,
mulighed for vækst.

Pluto

Pluto står for magt, kontrol, død, transformation, sex, kraft, styrke, forvandling.

Den korte version:
Destruktion og genopbygning i den evige cyklus af liv, død, genfødsel.

Den samlede påvirkning udefra

Det er de to planeter vi – fortrinsvis – er påvirket af lige i tiden.
Kan du se, hvordan det er i fuld gang i vores verden?
Kollektivt som individuelt.

Alt det der ikke kan holde til en rusketur, kollapser.
Dør, for at blive genfødt.
Voldsomt.
Men på sin vis også smukt.

Det er den påvirkning, vi står i, udefra.
Vi har nu valget, om vi kæmper imod.
Eller om vi siger tak for invitationen.

Om vi er medspillere ifht til at få “ryddet ud”
– og frem for alt, er bevidste om, hvad der giver os værdi.
Og dermed, hvad det er, vi vil have i vores liv.
I vores verden, fremadrettet.

Alle planeterne står lige nu i Stenbukken, som er et jordtegn.
Kun en enkelt (for de astrologi interesserede: Kiron) står i Vædderen, som er et
Ildtegn.

Når planeterne flytter sig fra et tegn til et andet, kan det mærkes.
Fuldstændig som når du selv skal flytte ind i et nyt hus;
du skal rydde op, pakke ned, smide gamle ting ud, der ikke
passer til det nye hus etc.

På lørdag den 21.02.2020 flytter Saturn ind i Vandbærerens tegn.
Det vil give os lidt Luft igen.

Pluto flytter først ind i Vandbæreren i 2023.
Måske kan du huske 2008?
Da flyttede Pluto fra Skytten ind i Stenbukken.

Saturn og Pluto slipper sit tag i hinanden om lidt, omkring april har alle
planeterne splittet lidt op.
MEN, de går retrograd
= de, set fra jorden, bevæger sig tilbage og mødes igen, for
at gå direkte igen- flytte sig fra hinanden.

Så energien vil, selv om den slipper sit tag, stadig være en energi, der synger i baggrunden frem til marts 2021.
Der er en sammenhæng i det hele.

Meget forsimplet

Det er en meget forsimplet forklaring på, hvad der sker lige nu astrologisk.
Der er flere planeter / konstellationer der påvirker.
Og dit individuelle horoskop er selvfølgelig afgørende for, hvad der sker i dit liv.

Men det giver det overordnede billede af, hvad der sker i verden.
Både den store verden
– og vores egen lille verden.

Tak til Camila Reland, som styr på det der med planeterne, og som har leveret input.
Har du brug for et personligt horoskop, kan du kontakte hende direkte via hjemmesiden, linket ovenfor.

En anden astrolog, som jeg (delvis 🙂 kan forstå budskabet fra, og som jeg kan anbefale at følge, hvis du har den interesse, er Claus Herskind Houlberg.

Skeletterne i skabet

Så på den ene side…….
Hvis du i denne tid oplever, at skeletterne begynder at rasle ud af skabene.
Enten hos dig selv, din partner (som du måske pludselig er blevet tvunget til at gå op og ned af i flere timer hver dag ;-), eller dem du samarbejder med, ja – så er det altså fordi at vi er under en ydre påvirkning, hvor skeletterne bliver kaldt frem.

Og fordi der er lavere bevidshed, som trænger til at blive højnet.

Gør dit arbejde,
– men, tag det endelig ikke for personligt!

Plads i skabet

Men vid, hvilken mulighed der er tilstede lige nu.
Der er mulighed for at tranformere.
Så når skeletterne er ude af skabet, er det plads til nyt.

Eller måske skulle jeg hellere sige, så er der plads til det, som faktisk allerede er der i forvejen.
Men som måske lige skal pudses lidt af.
Som måske skal trænes.
Men kvaliteten er der jo i forvejen.
Den skal bare lidt mere i brug.

Så det er muligheden lige nu ………….
– en ny forståelse af tingene.

Som for oven – så forneden

Hvis man skal sige noget generelt om de temaer, der vækkes i mennesker i disse dage, så er det:
* angst
* død
* vores eksistens
* evnen til at stå og tænke selv
* evnen til at stå ved os selv

Og det sker primært på konkrete jordiske områder som:
* økonomi
* helbred
* job
* hus / bolig
* måden vi tænker og er på

Alt sammen temaer, som – hvis vi ser på det chakramæssigt, hører til i enten kronechakraet eller rodchakraet.
Og naturligt, for disse to korresponderer indbyrdes.
Og sjot at virussen er døbt Corona – krone ………

Jf. vores danske mystiker Lars Muhl, så er det sådan, at det der løsnes på jorden – det løsnes også i himmelen.
Altså, det giver os adgang til andre bevidsthedslag.
Andre dimensioner.

Så uanset hvad vi vender os mod, så er der en dybere sammenhæng ifht hvad der sker astrologisk, hvad der sker energetisk, hvad der sker i os som enkelte individer
– og hvad der sker i vores samfund.

Læring ……..

Så hold fast i læringen

Omsorg
– både til os selv og andre

Smitte 
– både ifht corona men også i tanker, følelser og handlinger

Det store hele 
– hvordan vi alle hænger sammen.
Hvordan det hele hænger sammen i universet.

Det store hele påvirker os.
Vi er alle en del af alt.
Det som sker i stjernene, påvirker os alle.
Det regeringen gør, påvirker os alle.
Den enkeltes ageren, påvirker os alle.

Vi hænger sammen, og vi er alle en del at det store hele.
Smukt <3
– og jeg kan mærke, at jeg glædes dybt, når jeg lige bliver mindet om det.

Kærligst
Rikke

Image credit
https://pixabay.com/da/users/jplenio-7645255/

“Let it be still,
and it will gradually become clear”
Lao Tzu, Tao Te Ching