Lyset i natten

Lyset i mørket

Fiskekutternes lys mod nattehimlen

I morges, på min morgentur, bemærkede jeg
at billedet af fiskekutternes lys ude på det åbne hav mod nattehimlen,
gav mig en ejendommelig følelse af tryghed.
En følelse jeg ikke lige forventede af det billede.

Det blev for mig den intuitive viden om, at når man møder mennesker som “lyser”,
så føler man sig intuitivt tiltrukket.
Og inderst inde føler man sig tryg.

Lyset for andre

Og vi lyser alle.
For hinanden.

Nogle gange lyser jeg for dig.
Nogle gange lyser du for mig.

Vi har alle nogle vi lyser for.
Nogle,
som intuitivt føler sig trygge ved os.
Og nogle
som vi selv intuitivt føler os trygge ved.
Og som vi kan tillade os, at læne os op ad.

Den viden skaber hos mig, en åbning i hjertet.
En glæde.
Og en dyb ro.
Af at vide,
at alt er godt.
På trods af alt.
Fiskekutterne i færd med deres.
Jeg med mit.
Du med dit.
Men vi er her, som en del af et hele.
Med og for hinanden.

En ny runde meditation og healing

En venlig sjæl gjorde mig lige opmærksom på, at det da vist var tid til en ny runde “Meditation og healing”.
Og det er da lige præcis det, det er 🙂

Så datoerne er sat
Søndag den 4.10.2020 kl. 09.00 – 09.30
Onsdag den 7.10.2020 kl. 20.00 – 20.30
Søndag den 11.10.2020 kl. 09.00 – 09.30

Du tilmelder dig her 

 

Brug den hjælp og støtte der er omkring dig

Der er så mange muligheder for at få hjælp og støtte i dag.
Både til de indre processer
– og den ydre vej.

Nogle gange vælger vi ikke at gøre brug af det.
Med mange gode argumenter.

Men når man kan hjælpe sig selv,
hvorfor så egentligt ikke gøre det?

Der kan ligge skatte skjult i at kikke på, hvorfor vi ikke vælger at søge den hjælp og støtte, som er tilstede.
Uanset om der er at finde i
naturen
os selv
andre
indre vejledning
…… eller et helt femte sted.

Og der ligger ALTID skatte i, at gå på opdagelse i det “der larmer” eller “ikke fungerer” i en selv og i livet.
Det er altid en invitation til dybereliggende ressourcer.
Altså DINE helt egne ressourcer.

Med ønsket om at dit lys må skinne
– og må du se andres <3

Kærligst
Rikke

“Let it be still,
and it will gradually become clear”
Lao Tzu, 
Tao Te Ching

 

Og så lige et PS. 

Har du været vant til at modtage nyhedsmails, og syntes de er “blevet væk”? 
Og er du tilmeldt?

– så tjek din spam. 
Af uforklarlige årsager er Humantiums nyhedmail siden april 2020 hos mange havnet i spamfilteret. 

Er du ikke tilmeldt og vil du gerne have nye blogindlæg serveret direkte i din indbakke?
Så tilmeld dig her 

Image credit  – klik her