Hvor er du?

Hvor er du mon lige nu?
..

Tænker du nogen sinde på, hvor du er lige nu?
Altså jeg tænker ikke på om du er på Mallorca, i dit køkken eller ……
Men i hvilken fase, i hvilken proces? Er du i færd med at afslutte enten relationer, adfærds- eller tankemønstre, måder at arbejde på – har du afsluttet, og endnu ikke helt fundet den nye vej – eller er du med fuld fart på vej fremad?
..
Min erfaring er, at når vi er bevidste om, hvor vi er – så er det så meget nemmere at acceptere det, som følger med.
..
For, når man skal afslutte ting – følger der ofte en form for sorg med. Uanset om det er gamle ubrugelige tankemønstre eller en kær ven, så er det dog noget kendt, det er tid til at sige farvel til. Og vi tackler “farveller” forskelligt, alt efter hvem vi er.
..
Ligesom vi tackler det at skulle noget nyt, meget forskelligt. Nogle tænker “yes, tid til nyt. Jeg er nysgerrig på, hvad som viser sig”. Mens andre gerne vil vide på forhånd, hvad skal ske – og bliver usikker ved ikke at vide, hvor vejen fører hen.
..
Men det er så ganske sikkert, at uanset hvordan vi har det, så ænder tingene sig. Og nogle gange “helt af sig selv”. Og vi kan bare læne os tilbage og følge med. Når altså først toget kører.
..
Og når først den nye vej begynder at vise sig, ser vi formålet med at vi skulle tage afsked med noget gammelt – for netop at gøre plads til noget nyt, hvor der ikke var plads til det gamle.
..
Og når vi accepterer, at vi er, hvor vi er, er det så meget nemmere at rumme de ting der følger med. Også velvidende, at der kommer noget nyt …. når vi altså bare tør slippe det gamle. Sætte det fri og lade det transformere sig, til noget nyt og bedre.
..
Måske er der en grund til at det hedder nyt. N yt! 🙂
..
I morgen lørdag er jeg i Charlottenlund, hvor jeg nu også tilbyder mine sessions og behandlinger.
Der er endnu en enkelt ledig tid, til jer der bor i nærheden. Ring 4058 7207 hvis det er dig, der trænger til at få noget transformeret og et løft i din energi.
..
Jeg håber du får et dejligt efterår,
Det er vist nu, det for alvor er over os
..
Hjertelige hilsner,
Rikke
..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *