De 12 hellige nætter

Julens mulighed for indre vækst

Julens mulighed for indre vækst

I nat starter Julens mulighed for indre vækst
– med kodeordet “den største kærlighed” <3

De 12 hellige nætter

I nat starter nemlig de 12 Hellige nætter.
Ifølge ældgamle kilder har vi de 12 hellige nætter fra Lucia-aften til Julenat,
svarende til de 12 stjernetegn.

Hver nat strømmer dyrekredstegnet ind i planeten.
og ikke mindst, ind i os.

Jeg har altid elsket de muligheder der ligger i Juleenergien.
Og helt specielt Juleaften,
hvor jeg, på det åndelig plan, har
….. ja, her bliver ord til utilstrækkelige …..
men har har oplevet at få åndelige gaver,
i form at et kærlighedsnærvær og en forståelse for eksistens,
som har efterladt mig åben og dybt taknemmelig <3
men også nysgerrig på,
hvad det egentlig er der sker i Julenatten.

Optakten til Juleaften er bl.a. de 12 hellige nætter.
Mange siger, at vi i disse 12 nætter, igennem vores drømme,
kan søge indsigt i det kommende års måneders udfordringer / opgaver.

MEN
det der med at hente noget ud af drømmene, har aldrig fungeret for mig.
Selv om jeg vitterligt har givet det en del forsøg.

Nu ved jeg hvorfor

Her til aften har jeg siddet for fordybet mig i en gammel sag,
“Årets rytme” af Harriet Koch,
og det er raslet på plads hvorfor.

Og det, vil jeg gerne dele.
For måske giver det også dig blod på tanden,
til at få mere ud af Juleenergien <3

Vi modtager

Ifølge Harriet Koch handler det nemlig udelukkende om at modtage og optage velsignelsens kræfter i det pågældende dyrekreds tegn.
Og ved at optage disse kræfter, bliver vi sat i stand til,
at løse den pågældende måneds opgave,
i det kommende år.
Kort og godt.
Og dét ræssonerer dybt ind i mit system.

Hun skriver bl,a,
“Juletiden deler sig i 12 dage og 12 nætter. De tolv hellige nætter har altid været kendt af den vidende og også af folkene; men det er ikke rigtigt, ud fra disse nætters drømme, nysgerrigt og overtroisk at udspejde de kommende 12 måneders tildragelser.

Vor stræben skal kun være den at optage velsignelsens kræfter. Hver af disse nætter modtager vi kraften fra den tilsvarende måned, og denne sætter os så i stand til at løse denne måneds opgave, når den træder frem for os.

De 12 store Årets Herrer står i de hellige nætter ved de kommende tildragelsers vugge, og enhver af dem giver os af sig selv i det forhold, som vi kan optage dem i os. Vor stræben skal i disse 12 døgn hæve os over vort lille selv i forholdet til vore medmennesker. De i Juletiden virkende kærlighedskræfter gør det let for os. Der igennem indvier vi det kommende år med alle dets store og små tildragelser. Vi vil også blive dets opgaver voksne, og det prøvelser vil hæve os over os selv. Dermed er de hellige nætter afsluttet. Man har oplevet meget, og mangen elev bliver klar over, at der anderledes med ham end før. Derfor må meget nu gøres om og laves andersledes. Eleven har trang til at skaffe nye forbindelser til sin livskreds. Årets kræfter er dog endnu ikke sa i gang; derfor er alt undertrykt, dæmpet og slumrende. Det træder endnu ingen ny opgaver frem for os. Derfor det det rigtigt i denne tid at spare sine kræfter og vente med sine planer.”

Jeg indvier den ånd, der fødes i mig, til tjeneste for kærligheden ånd

Er det sædekorn, Harriet Koch giver for hele Julen.
Smukt, enkelt.
Det kan meget enkelt bruges ved, at man fra morgenstunden trækker bevidstheden indad
med dette sædekorn
og lader dagen tage form derudfra.

Det er også sædekornet for den første af de hellige nætter <3

Ønsker du at kende sædekornene for hver af de 12 hellige nætter
– og læse lidt mere af det, som Harriet Koch skriver,
omkring Julen
– så har jeg samlet lidt her

Ellers kan jeg varmt anbefale hendes bog,
selvom sproget hører en anden tid til 😉

Kærligst
Rikke

 

Jeg indvier den ånd, der fødes i mig, til tjeneste for kærligheden ånd
Image credit Pixabay 
https://pixabay.com/da/users/angeleses-4701261/

En tanke om “De 12 hellige nætter

  1. Pingback: Julens mulighed for indre vækst - Humantium

Kommentar er lukket