Forsøger du at skrue dig ned i sko, der er for små? 

Sko der passer

Kender du følelsen af, at have taget et par sko på,
som er for små?
Nøøøøjjjj som det er ubehageligt.
De klemmer.
Det gør ondt.
Det er ubehageligt.
Du tripper.
Du higer efter at få dem af.

Men højst sandsynligt er du i en situation,
hvor det ikke er passende at tage skoene af.

–  Situationen er låst  –
Du kan ikke gøre noget.

Før du er hjemme igen,
og kan slippe dine fødder fri.

Den situation fandt jeg mig selv i

den anden dag.
Og jeg elsker det billedsprog, som min hjælpere og vejledere får mig til at se,
hvad det er jeg gør.
Det gjorde, at jeg – total uforstående for alle mulige andre – skraldgrinede af mig selv.
Det blev pludseligt SÅ tydeligt.
At jeg var i fuld gang med at please alle mulige andre end mig selv,
og alt i mig gjorde oprør.
Som det heldigvis gør,
når jeg er i noget, som ikke matcher mig.
Det har jeg så i øvrigt forbandet langt væk i en stor del af mit liv
– men i dag er jeg dybt taknemmelig.
Enten gør min krop ondt,
eller også, så kan jeg bare så tydeligt mærke,
at “det her er ikke godt”.
Det her er ikke noget,
jeg matcher
– på et dybere plan.

Og hold nu kæft, hvor de der sko gjorde nas.
Jeg trængte bare SÅ meget til at få dem af.
Til at komme hjem,
og gøre det, som matcher mig.
Altså i overført betydning.

Situationen var en helt anden.
Men billedet jeg fik serveret var,
at jeg gik i sko der var ALT for SMÅ.
Og nøj som hele mit system gjorde oprør.

Bevidstheden om det

er det, der får mig til at “gå tilbage til hjem”.
Kikke mig selv lidt i kortene og finde ud af,
hvilke bevæggrunde har jeg egentligt haft,
for at “tage de der sko på”.

For hvis jeg vil en forandring,
må jeg finde bevæggrunde,
som får mig til at tage sko på,
der – somehow – er rare.
Både at have på.
Og for sådan en som mig,
også at se på.
Og selvfølgelig passende til det,
som jeg skal bruge mine fødder til.

Og lige i dette tilfælde,
ja, så var jeg altså røget på nogle andres pibe om
“hvilke sko man går i”.

Ryd ud i dine sko

Ja, du kan selvfølgelig tage det helt bogstaveligt,
og se at få ryddet ud i dine sko.
Alle det sko som klemmer dine fødder,
de passer helt sikkert en anden til perfektion.
Så hvorfor ikke lade en anden have den fornøjelse?

Glæd dig over,
den følelse du havde da du købte dem.
For enten gjorde du et godt kup,
eller også så syntes du i bund og grund
at skoene var herre nice.

Gem den følelse
– og find nye sko,
der matcher den du er lige nu <3

Med andre ord,
træf dine valg udfra,
hvordan DU ønsker at have det <3
Det er KUN dig,
der kan vide,
hvad der er godt for dig.

Du kan lade dig inspirere.
Du kan lade dig vejlede.
Men det er dig,
der har fødderne i dine sko,
og kan mærke
hvordan de føles.
Og lad dig ikke nøje!
Der findes sko,
der matcher dig 100%.

Appropos nye sko

Jeg har næsten altid gamle travere, som jeg bare har været SÅ glad for.
Og når de sådan virkelig virkelig ikke kan længere,
nærmest hænger i trævler,
så bliver jeg ved med at trække den.
Der er noget i mig der tror,
at jeg aldrig finder noget lige så godt ……..

Og når jeg begynder at kikke efter “efterfølgeren”,
så bekræfter jeg min tanke.
Jeg kan ikke finde noget,
som kommer bare i nærheden af det.

Men så ……..
lige pludselig en dag,
så dukker der noget op.
Det er muligvis langt fra det jeg havde,
og som jeg var så uendeligt glad for.
Men det viser sig altid,
at det ender med at matche mig 100% der, hvor jeg er.
Og på no time,
bliver det mine nye “never let go’s”

Lidt ligesom vores spirituelle udvikling.
Når det bøvler og rumsterer i vores system,
så er det altid
– som uden undtagelse fordi,
der er en ny og højere frekvens på vej ind.
Altid.

Spørgsmålet er bare om vi ser det,
eller om vi drukner i lidelsen.

Kærligst
Rikke
 

“Bliss is a thing which is always there and is not something which comes and goes.
That which comes and goes is a creation of the mind
and you should not worry about it”.
Sri Ramana Maharshi

Image credit Pixabay 
https://pixabay.com/da/users/cosmistic-23808364/

 

Vil du have hjælp til dine indre processer? 
Så book en tid til en session