Den rene glæde

Meditation

Hvad er glæde egentligt?

Jeg er støt på meget i min efterhånden lange søgen efter det, der giver mening for mig i livet.
Og i relation til glæde, så er det sted hvor jeg har oplevet den største og mest ægte glæde, gennem de tibetanske munke.

Første gang jeg fik en oplevelse af så total glæde, liv, spontanitet – og at få et billede af altings sammenhængskraft, var gennem Lakha Lama.
Lakha er tibetanksk munk, bosiddende i Danmark og dansk gift.

Og i øvrigt er stifter af Tibet Charity – en velgørende organisation, som arbejder for de tibetanske flygtninge bl.a. driver de børnehjem, plejehjem, sygeklinikker og indsatser for gadehunde i Indien.

Jeg havde gennem en årrække mødt og oplevet ham i forskellige sammenhænge. Var inspireret. Fascineret. Og jeg vidste, at på et tidspunkt skulle jeg lidt tættere på ham, som i opleve noget mere af det, han står for. Blive klogere på det, han gør og kan.
Så tilbage i 2013 tog jeg på en rejse med ham, hvor vi besøgte Nordindien – specifikt Dharamshala, hvor en stor del af de tibetanske flygtninge holder til.

Fordi vi rejste med Lakha, kom vi ind steder, som turister normalt ikke kommer.
Herunder fik vi velsignelser og urtepræperater af Dalai Lama.
Vi besøgte den tibetanske eksilregering og blandt andet nogle af de hjælpeorgansiationer som Tibet Charity har i Dharamshala.

Det der dog gjorde det største indtryk på mig, og det, som stadig sidder som en dyb erindring er:

at få lov til, gennem Lakha, at se glæden.
At se, hvor den kommer fra.
Og opleve den naturlige glæde.
Den universelle glæde. 

 

Jeg fik oplevelsen fordi jeg under hele turen ikke kunne sove.
Jeg blev ramt af halsbetændelse. Som jeg plejer at kunne meditere væk.
Selv om jeg kunne holde det i ave, så gik det ikke væk.
Og under alle 14 dage var jeg bare lys vågen, som i, lys vågen.
Som dagene gik, blev det en smule anstrengende ikke at få sovet.
Jeg spurgte Lahka til råds.
Svaret jeg fik, virkede ikke på min søvn på daværende tidspunkt
– men var en gave for livet.
Det lød
“om aftenen, når du skal sove, connect dig da med universet”
Og så kikkede han mig i øjnene
– lod mig se, hvad han så.

Jeg fik lov at opleve et univers af glæde.
Funklende stjerner.
Sammmenhæng.
Enhed.
Liv.
Sprudlende liv og glæde.
Den rene glæde.

Jeg kom først til at sove, da en medrejsende psykoterapeut hjalp med med at kikke på det, som energien på stedet havde prikket til i mig, og som jeg var klar til at forløse.
Men gaven ved at se, hvordan virkeligheden omme bagved ser ud, er en gave jeg bærer med mig.
For altid.

Og selv om virkeligehen omme bagved har forskellige kvaliteter, så er dette glædes billede for mig, en line til at huske. At huske, hvad jeg har set.
At huske, hvad jeg nu ved, eksisterer.
Og at huske, at den rene glæde er rent.
I sig selv.
Ren, fordi den ikke er afhængig af noget.
Den er bare.
Glæde.

 

Hvordan kommer man derind?

Men hvis man nu ikke har en som Lakha Lama til at vise én stedet, hvordan kommer man så derind?
De tibetanske munke benytter meditation.
Jeg fik lov, at gå gemmen en tibetansk munk.
Efterfølgende, når først erindringen er vakt, tror jeg på, at vi selv vælger hvordan vi kommer dertil.
Hvordan vi connecter – hvordan vi åbner for energien igen.
For mig, er det et valg.
At stille ind på lige præcis det program.
Nogen gange glemmer jeg, at det eksisterer.
Andre gange søger jeg efter kanalen, og den syntes svær at finde.
Andre gange får jeg det foræret.
Gennem det at koble på Ayurvedaen får jeg også kontakten med den.
Den rene naturlige glæde.

Men også den barnlige glæde viser os derind.
Glæden ved at leve.
Være fjollet.
Og dit åndedræt, når det er 100% nærværende.

Glæden ved at være i naturen.
Glæden ved at være med dyr.
Glæden ved at være med børn.
Glæden ved at lade ting udfolde sig, af sig selv.
Uanset om det er et maleri, en skulptur, et sandslot – eller livet.
Glæden ved at se andre mennesker rent.
Glæden ved ……..

 

Kilden 

Mit budskab er, at vi kan komme i kontakt med kilden.
Vi har adgangen til kilden.
Kilden til glæde.
Der, hvor der ikke er noget floskelagtigt over glæden.
Der, hvor den er funklende.
Ren.

 

Træning

Og træner vi glæden, så visner alt andet.
Helt af sig selv.
Uden besvær.
Uden knoklen.

Den bedste træning sker,
ved at erkende, at den eksisterer
ved at se den, når den viser sig
ved at være taknemmelig, når den viser sig
og bare blive med den, uden at det bliver anstrengende
lade den gå, når det er tid til det
– og se den igen, når den igen dukker op.
Søge den, når der er behov.

Og vide, at nogle gange skal man i kontakt med de mennesker som kender den.
Som har adgangen til den, for at møde den, for første gang.
Altså sådan virkelig.

Så bevidst, så tit som muligt, at vælge det, der gør dig glad.
Vælge der, hvor glæden er.
Det er måden du nærer glæden på.
Ikke en disciplineret, hård, arbejdsom træning.
Men træning i form af det bevidste valg.
Det nænsomme valg.
Der nærer glæden.

 

Må du møde glæden

Mit ønske for dig i dag er, at du må møde glæde
– erkende den
og tage den ind i dit system 🙂

Kærligst,
Rikke

Fotoet er af en munk jeg var så heldig at møde under deres træning i filosofisk disputs i Tibet i 2011.
Han bærer strømmen af den milde glæde.
Det indre smil  <3

 

“Life is a series of natural and spontaneous changes. Don’t resist them; that only creates sorrow.
Let reality be reality.
Let things flow naturally forward in whatever way they like” 
Lao Tzu

 

Håndlæsning ved Tahoma 

I morgen onsdag den 19/9 har jeg igen besøg af håndlæseren Tahoma.
Der har været et par afbud her last minute, så ….. du kan nå det endnu 🙂
Du finder mere her

 

Ayurveda i Goa 

Du kan også nå at koble dig på turen til Goa.
At smæske sig i 14 dages massager, nærvær, yoga, meditation ………
Og få lov at stikke snablen i den urgamle Ayurveda energi.
Det er nu, du skal agere.
Du finder turen her 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *