Autencitet

Flow

Autencitet handler om, at være præcis den du er. Give udtryk for lige præcis det du føler. Gøre og leve det du står for.
Når du er det – og handler efter det, er du troværdig. Du er sand. Du har personlig integritet.
.
Man kan jo så spørge sig selv, hvorfor i alverden vi ikke er det ALTID?
Her spiller de normer og værdisæt ind, som vi fra barns ben, og gennem livet har mødt.
Normer og værdisæt som faktisk begrænser vores indre væsen.
Vores selv.
I at være det vi er.
I at stå ved os selv, med følelser, tanker, ønsker.
Og selvsagt, at handle efter det.
.
MEN
– når du er autentisk, er du troværdig.
Andre mennesker har let ved at finde tryghed ved dig.
Du giver nemlig i det ydre indtryk af, hvem du reelt er, i det indre.
Og da de fleste af os alligevel godt kan mærke, hvem folk i virkeligheden er, giver det ikke nogen mening at forsøge at være, sige, gøre, føle ….. noget andet.
.
MEN
– det kan være nemmere sagt end gjort.
Det kræver en pokkers masse bevidsthed, at finde ind til der, hvor vi ikke er autentiske.
Der hvor vi forsøger at foregøgle noget andet, end det som er.
Og ikke mindst kræver det både MOD og VILJE, at stå ved os selv.
.
Jeg siger ikke, at du skal lade fx. din vrede spy – og dermed forpeste dine relationer.
MEN
– er du vred, og giver du i samme øjeblik et udtryk for vreden, holder du den hjemme på egen banehalvdel, fortæller hvad der sker i dig. Så får du som regel stor respekt fra de, som var trigger for vreden.
Det skaber respekt.
Gensidigt.
Og indvendigt.
.
Når du er autentisk
– tager du ansvar for egne handlinger, og lærer af livet
– er du bevidst om det du siger og gør, og bevidst om de situationer du sætter dig i
– er du bevidst om dine egne værdier, og du efterlever dem
– er du bevidst om gensidigheden
.
Når du ikke er autentisk, skaber du rod.
Rod i dig. Rod i dine relationer.
.
Så lad os bruge den kommende uge på, at øve os i at være autentiske 🙂
Hele vejen igennem.
.
Kærlige hilsner
Rikke
.
.
.

“Når det du føler, tror, gør og udtrykker er i total samklang, så er du autentisk.
Det handler om dig, og ingen andre”
Jean Tinder 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *