Lever du dine drømme?
Eller er du kommet til at følge nogle gængse normer, andres drømme……… eller hænger der gamle drømme i din bevidsthed, som faktisk ikke længere er relevante, fordi du har viklet dig ud, og er kommet videre?
..
Hvordan ved vi egentlig om vi lever vores drømme?
..
Ja først og fremmest må vi jo være bevidste om vores drømme. Er vi det, tænker jeg, at glæde er et barometer. Og at der ikke er ting, du afholder dig fra at gøre. Er du glad når du står op om morgenen, glæder dig til hvad dagen byder. Har masser af energi.
..
Går du glad ind i det, dagen byder dig, og glædes over dine oplevelser, så er der to muligheder; enten lever du dine drømme – eller også har du accepteret det du er i, og ved, at det er din indstilling der afgør, hvordan du oplever tingene. Og så er det ikke så afgørende, hvad du faktisk oplever. Dermed er du “lykkelig uden grund”.
Det er i øvrigt titlen på en læseværdig bog af Marci Shimoff, med 7 enkle trin til at blive lykkelig indefra.
..
Går du ikke glad ind i dagen, eller møder du konstant forhindringer på din vej, tja, så er der sandsynligvis tale om, at du “ikke er på sporet” eller spænder ben for dig selv, på vejen mod dine drømme. Uanset, bør du tage dig af det. Noget bør justeres.
..
Et smukt citat af Paulo Coelho er
“The greatest blessing is having a tomorrow
– with dreams to fulfill”
..
Så ingen grund til at udsætte “at leve dine drømme”. Man kan altid starte, ikke bare i dag, men faktisk lige nu.
Med små skridt. Der er altid muligheder, valg, beslutninger der enten bringer os tættere på vores drømme – eller længere fra vores drømme.
..
Og det vil jo være fantastisk, at vi, når vi engang sidder på plejehjemmet i sidste fase, mæt af dage, kan tænke tilbage på alle de oplevelser vi har haft – og ikke mindst, at vi har taget os selv alvorligt 🙂
..
Sommerferien er så småt ved at være forbi, det kan mærkes. Aktivitetsniveauet stiger.
..
Her betyder det, at der er ny “sæson” for personprofiler. Viden om dig, dine medarbejdere, dit team. Viden du kan bruge resten af livet.
..
Jeg ønsker dig en fortsat go’ sommer
..
Rikke
..